Skabelonhuset

Handelsbetingelser

Sidst opdateret 3. november 2026.

Sælger

Skabelonhuset drives af Brinxity, som er sælger, når du køber en Pro-version.

Navn
Brinxity
CVR
43652699
Adresse
Solvangsvej 40, 4700 Næstved
E-mail
[email protected]
Telefon
61 40 24 04

Produkterne

Vi sælger digitale skabeloner som Excel-filer (.xlsx). Hver produktside beskriver, hvad filen indeholder, og viser skærmbilleder fra den rigtige fil. Filerne bruger kun funktioner fra Excel 2010 og nyere og kan også åbnes i Google Sheets, Numbers og LibreOffice, men låsen på formlerne følger ikke nødvendigvis med uden for Excel. De gratis versioner kan hentes uden køb.

Priser og betaling

Priserne er i danske kroner og inklusive 25 % moms. Du betaler med kort, Apple Pay eller Google Pay gennem vores betalingsudbyder Stripe. Beløbet trækkes, når du gennemfører købet. Vi får ikke dine kortoplysninger.

Vi sælger til kunder i EU. Betaler du med en adresse uden for EU, får du automatisk pengene tilbage.

Levering

Lige efter betalingen får du en mail med et downloadlink og en kvittering med de vigtigste vilkår. Linket virker i 30 dage, og filen kan hentes op til 25 gange. Har du brug for et nyt link, så skriv til os.

Fortrydelsesret

Ved køb på nettet har du normalt 14 dages fortrydelsesret. For digitalt indhold, der leveres med det samme, bortfalder fortrydelsesretten, når leveringen er begyndt, og du forinden udtrykkeligt har givet samtykke til det og anerkendt, at du dermed mister fortrydelsesretten (forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13). Det samtykke beder vi om ved betalingen, og det står i kvitteringen.

Reklamation og fejl

Virker filen ikke som beskrevet, har du reklamationsret i 2 år efter købelovens regler om digitalt indhold. Du kan kræve fejlen rettet, og kan den ikke rettes inden rimelig tid, kan du få et afslag i prisen eller pengene tilbage. Skriv til os inden rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Finder vi selv en fejl i en fil, du har købt, sender vi dig den rettede version uden beregning. Har du købt Kørebog Pro, sender vi dig også næste års version uden beregning, når de nye satser er offentliggjort.

Brug af filerne

Du må bruge filerne til dig selv, din familie og din egen virksomhed og ændre dem, som du vil. Du må ikke sælge dem videre eller dele dem offentligt.

Ansvar

Skabelonerne er hjælpeværktøjer og ikke rådgivning. Satser og regler står med kilde og dato i filen. Tjek altid de gældende regler hos kilden, før du bruger tallene over for fx Skattestyrelsen eller din arbejdsgiver.

Klage

Er du utilfreds, så skriv til os først. Kan vi ikke finde en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk).

Persondata

Se vores privatlivspolitik.